Udsultede stakler eller elegante sprintere

Elegante Jobbe

Som whippetejer får man ofte spørgsmål som: Giver du aldrig dine hunde mad? Skal de være så tynde? Disse spørgsmål stammer ofte fra en uvidenhed om racen. Men hvorfor er whippets egentlig så tynde, hvor meget spiser en de, og hvad koster det månedligt at have to whippets? Dette vil jeg se nærmere på.


Bygget til fart og jagt

Whippeten blev i tidernes morgen ”bygget” til væddeløb og jagt. Den løber på samme måde som en gepard, og kan nå en tophastighed på ca. 60 km/t. For at kunne udnytte kroppen optimalt, er hundens knogler kun dækket af et tyndt lag fedt, hud og hår. Dermed har whippeten hverken overskydende fedt eller underuld på kroppen, som de fleste andre hunde har.

Enorm muskelkraft
Mange mennesker tror fejlagtigt at den spinkle whippet er en skrøbelig hunde. Dette er ikke korrekt. Whippets er meget stærke og har en enorm muskelkraft. Derfor er der også mange whippets, som har det bedst med at lege med ligesindede eller større hunde, da whippeten tit er den overlegne pga. deres hurtighed.

Whippets elsker mad
En whippet spiser meget mad ift. den størrelse, men har også en høj forbrænding pga. aktivitetsniveauet. Derfor vil man ofte kun møde whippets, som har lidt ekstra på sidebenene, hvis hunden er kastreret eller steriliseret – sidstnævnte er min hund Nynne.

Royal Canin Medium Adult

Royal Canin Medium Adult
Mine to hunde spiser månedligt ca. en sæk tørfoder a 15 kg. Jeg har altid givet dem foder fra Royal Canin, og pt. giver jeg dem Medium Adult som koster ca. 500 kr. pr. sæk. Da Nynne som før beskrevet er steriliseret, overvejer jeg at give hende Medium Light, som er en fedtreduceret version af det jeg giver dem nu.

Sarte maver
Whippets har lidt sarte maver, så du kan ikke give dem billig hundefoder, eller bare skifte mellem forskellige produkter. Det forsøgte jeg engang, hvilket resulterede i at vi havde en helvedes uge med dårlige maver mv.

Opsamlende er svarende på de mange spørgsmål:

  • Ja, whippets er tynde af natur.
  • Ja, whippets får masser af mad.
  • En whippet spiser ca. 7-8 kg om måneden
  • Det koster ca. 250 kr. om måneden at fodre en whippet.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar