Mit perfekte hundekøb

Min første whippet Ludwig

For snart 5 år siden besluttede jeg mig for at få en whippet, og efter et par dages søgen, købte jeg en sort whippethvalp. Desværre blev Ludwig af helbredsmæssige årsager aflivet bare halvandet år gammel. Efter denne frygtelige oplevelse besluttede jeg mig for, at nu ville jeg finde den bedste whippetkennel med de bedste whippets. Og det fandt jeg.

Valg af kennel
Efter at have søgt flere uger på nettet efter kenneler i hele verden, og

Jobbes far(Sputnik) og mor(Diba)

snakket med adskillige whippetejere, fandt jeg den svenske Kennel Magic Colour.

Jeg skrev sammen med dem, og efter et mindre interview, blev jeg skrevet op til en hvalp. Og så var det bare at vente på, at de skulle have hvalpe.

Ventetiden var lang – men det hele værd
Når man først har besluttet sig for at få en hvalp – vil man gerne have den nu, og helst i går. Men vente tiden var det hele værd.

Efter et par måneder blev deres flotte tæve Diba parret. Og så gik tiden for alvor langsomt. De ni uger sneglede sig af sted. Men nu vidste jeg, at jeg snart skulle have en hvalp.

Hvalpene kommer til verden
De sidste dage inden hvalpene kom til verden, var jeg inde på Kennel Magic Colours hjemmeside flere gange i timen, for at se om Diba havde født. Og endelig d. 11. juni 2008 kom mailen om, at hvalpene var født. Seks smukke hvalpe. Nu gik tiden nærmest i stå, og de otte uger føltes nærmest som flere år.

Kennelen vælger hvalpen
I Kennel Magic Colour udvælger ejerne Peter og Jeanette, hvilke hunde der passer til køberne. Det skyldes, at vi hvalpekøbere ofte baserer vores valg på et eller to besøg, hvor vi forelsker os i den vi synes pt. er sødest eller smukkest.

Men hundene udvikler sig hele tiden, og har forskellige temperamenter mv. Så jeg brugte meget tid på at gætte, hvilken hvalp jeg skulle have.

Jobbe 4 uger gammel

Besøg kennelen
Da hvalpene var ca. fire uger tog jeg til Sverige og besøgte hundene. Det var en fantastisk oplevelse. Hvalpene og de andre hunde var super søde og nuttede. Jeg var helt vild med en lille brun og stribet han. Men jeg kunne sagtens have taget dem alle med hjem.

Den lille stribede han
To uger efter besøget, fik jeg af vide, at den lille brune og stribede hvalp var min. Jeg var lykkelig. Og jeg besluttede mig for, efter mange overvejelser, at han skulle hedde Jobbe. (Opkaldt efter min ynglings børneudsendelse).

Kennelen følger sine hvalpe
Da Jobbe fyldte otte uger, tog jeg til Sverige igen og hentede det lille vidunder. Og inden jeg kørte hjem, aftalte jeg med Peter og Jeanette, at jeg ville skrive, ringe og sende billeder, så de kunne følge deres lille guldklump.

I dag, snart 3 år efter, sender vi stadig mails og billeder, samt besøger hinanden når der er tid. Efter min mening, fandt jeg den bedste kennel man kunne tænke sig, og den perfekte hund.  

Sæt dig ind i tingene, inden du køber en hvalp
Som årene er gået har jeg lært mange flere kenneler og kennelejere at kende, som har samme passion for at skabe sund, smukke og velfungerende hunde.  Min erfaring er, at det handler om at sætte sig godt ind i racen, de forskellige kenneler, og så bare vente på den rette hvalp.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Mit perfekte hundekøb

  1. Hejsan.
    det var skoj att läsa lite om jobbe, jag som skriver har jobbes syster sessan ( magic colour pure gold )
    Titta gärna in på våran hemsida och titta på sessans liv.

    ha det gott 🙂

Skriv en kommentar