About

Ny blog for whippetinteressede

Jobbe som lille

Jeg hedder Anika M. L. Jensen og står bag denne blog om hunderacen whippets.

Jeg er 26 år, og har i de sidste fire år haft tre meget forskellige whippets: Ludwig, Nynne og Jobbe.

Ludwig – min først hund
Ludwig var min første hund, som jeg desværre allerede mistede efter 1½ år.

Oplevelserne med Ludwig er en af baggrundene for, hvorfor jeg laver denne blog – at oplyse så andre, så de ikke laver de samme fejltagelser, som jeg gjorde.
Så pt. har jeg to hunde – Jobbe og Nynne.  

Jobbe – energisk charmetrold
Jobbe er 3 år, og kommer fra Kennel Magic Colour, som er en svensk kennel ejet af to rigtig søde danskere – Peter og Jeanette. Jobbe er lidt af en damphund med masser af energi , sød og er ekstrem udadvendt.

Nynne og Jobbe

Nynne – milde bevægelsesøkonom
Nynne er 4 år, og kommer fra Kennel Sea Leopard. Nynne er en modsætning til Jobbe. Hun er en bevægelsesøkonom – eller på godt dansk doven.

Nynne har jeg arvet for snart 1½ år siden. Dette har været rigtig godt for Jobbe, da det tager lidt gassen af ham, da hun har et meget mildt og roligt væsen.

 Basis- og nørdeviden
Denne blog er tiltænkt alle som interesserer sig for whippets – både dig som har whippets, og dig som gerne vil vide mere om racen.  

Derfor vil bloggen også løbende blive opdateret med nye indlæg, som indeholder basisviden til folk, der overvejer at anskaffe sig en whippet, og mere nørdet viden omkring valget af whippetcoats, halsbånd eller gode steder at lufte sine hunde.

Interaktivt medie
Jeg håber, at du synes om min blog. Hvis du har kommentarer eller forslag til nye indlæg mv., er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: anikamljensen@gmail.com.  

God læselyst.

Et svar til About

  1. Pingback: Velkommen til Vi med whippets | Vi med whippets

Skriv en kommentar